Nohrcon kårede FlowFactory til “Årets skolebyggeri 2017” på den årlige “Konference om fremtidens skole og læringsrum” – nu kan du se vores video af de flotte faciliteter.
Byggefakta:
Projekt: FlowFactory
Sted: Haderslev
Type: Undervisningsbyggeri
Størrelse: ca. 1.700 m2
Bygherre: VUC Syd
Arkitekt: ZENI arkitekter a/s
Design af specialinventar: ZENI arkitekter a/s
Ingeniør: Rambøll
Entreprenør: Bo Michelsen A/S (hovedentreprise)
Inventar: Holmris, WO Interior, Kontor Syd
FlowFactory:
For få årtier siden summede havnefronterne af liv fra fabrikker og transport af landbrugsprodukter. Nu sker der noget andet. Af respekt for tid og historie skal rammerne have kvalitet – indadtil såvel som udadtil.
Indadtil er byggeriet af FlowFactory lavet med basis i de nyeste tendenser indenfor undervisningsbyggeri. Det handler, som navnet mere end antyder, om at fremme flow og kreativitet i arbejdet. Byggeriet skal understøtte de studerendes læring.
Udadtil er FlowFactory dog andet og mere end et undervisningsted. Ved siden af VUCs markante hovedbygning, Light House, gadeidrætsanlægget StreetDome og Victor Ash’ udsmykninger af de gamle siloer, skal FlowFactory bidrage til stedet. Cortenstålet, de kantede, maritime former og det lidt rå udtryk, giver tydelige referencer til havnemiljøet, mens bygningen stadig fremstår som umiskendeligt ny.
Nohrcon kårede FlowFactory til “Årets skolebyggeri 2017” på den årlige “Konference om fremtidens skole og læringsrum”. Læs mere om kåringen her.
Læs mere om årets skolekonference her:
Chr. X’s Vej 39
6100 Haderslev
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.