Gennem arkitektur, anlæg, gangstier og placering af boenheder på grunden har man med Huset Nyvang søgt at skabe en genkendelighed til omgivelserne og ikke mindst de private hjem, som de ældre kommer fra. Se videoen af projektet, som Nohrcon kårede til Årets sundhedsbyggeri 2017.
Nohrcon kårede Huset Nyvang som Årets sundhedsbyggeri 2017 på den årlige Konference om byggeri af fremtidens plejebolig. Se programmet til dette års plejeboligkonference.
Byggefakta:
Huset Nyvang, Rindsvej 2, 8920 Randers NV, Danmark
Bygherre: Randers Kommune, Sundhed & Ældre
Arkitekt: Friis & Moltke A/S
Totalentreprenør: C.C. Contractor A/S
Ingeniør: Midtconsult A/S
Landskab: ByMUNCH
Areal: 6500 kvm.(60 boliger + fællesfaciliteter)
Byggesum: 92 mio. kr.
Byggeperiode: oktober 2016 – december 2017
Beskrivelse fra Friis-moltke.dk:
Huset Nyvang rummer 60 almene plejeboliger og tilhørende servicearealer. Plejecentret er opbygget med fire forskelligt udformede boenheder med hver deres åbne gårdmiljøer ud fra et ønske om at skabe genkendelighed og særlig tilknytning for beboerne. Boenhederne er opbygget af mindre bygningsenheder, hvorved der skabes et levende bymiljø.
Med beboernes livskvalitet som det centrale omdrejningspunkt og plejehjemmet den funktionelle baggrund, er opgaven løst ud fra et koncept om hjemlighed, nærvær og genkendelighed, som er indarbejdet på en helt ny måde via ”husets” disponering og arkitektur.
Randers Kommune som bygherre satte rammerne med en vision om fremtidens plejehjem, og da beboerne typisk kommer fra parcelhuskvarterer og mindre etagebyggeri, ofte i lokalområdet, er det hele tegnet i ét plan og mindre bygningsenheder med reference til nærliggende byggeri.
Hør arkitekt, kreativ chef og partner, Mikkel Wienberg, fortælle om projektet i videoen.
Rindsvej 2, 8920 Randers
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.