To nye analyser af fortætningspotentialet i den almene boligsektor samt af potentialet for stationsnær fortætning i hovedstadsområder viser, at der er et anseligt potentiale for at tilvejebringe nye boliger.
Fortætningspotentialet i de to analyser er analyseret af Kuben Management.
Analysen af fortætningspotentialet i den almene boligsektor viser, at der i de ni udvalgte kommuner karakteriseret ved et højt efterspørgselspres på boligmarkedet er et samlet potentiale for boligfortætning i eksisterende almene boligafdelinger på cirka 2.200.000 m2 (svarende til knap 30.000 nye almene boliger af 75 m2). Potentialet varierer fra kommune til kommune, hvor Aarhus Kommune har det absolut største potentiale efterfulgt af Odense og Aalborg. Blandt de undersøgte kommuner har Frederiksberg og Gentofte de mindste fortætningspotentialer.
Analysen af potentialet for stationsnær fortætning i hovedstadsområdet viser, at bebyggelsesprocenten kan øges i samtlige udvalgte stationsnære områder og i de fleste tilfælde kan der ske en betydelig fortætning. Det samlede fortætningspotentiale omkring de ni stationer er opgjort til knap 53.000 boliger.
Læs hele artiklen her.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.