Aarhus Kommune udbød som begrænset udbud en rammeaftale om levering af affaldssystemer til nedgravning. Euro Groups tilbud blev ikke taget i betragtning. Euro Groups har indgivet klage med påstand om, at Aarhus Kommune har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved at afvise Euro Groups tilbud som ikke-konditionsmæssigt. Samt at Aarhus Kommunes beslutning om at tildele den udbudte kontrakt til Rubæk & Co. A/S skal annuleres.
Da det ikke var muligt for kommunen at konstatere, i hvilken stand vareprøverne havde været ved fristens udløb – hvilket Euro Group under de foreliggende omstændigheder bærer risikoen for – var kommunen forpligtet til at undlade at tage Euro Groups tilbud i betragtning. Det ville således have været i strid med ligebehandlingsprincippet i udbudslovens § 2, hvis kommunen havde accepteret tilbuddet, idet Euro Group dermed reelt ville have fået udskudt fristen og således ville være blevet tilgodeset i forhold til de andre tilbudsgivere.
Klagen tages ikke til følge.
Euro Group v/Per Engelbrechtsen skal i sagsomkostninger til Aarhus Kommune betale 20.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.