Den 6. februar 2017 afsagde klagenævnet kendelse i sagen Tunstall mod Herlev Kommune. Tunstall, der havde taget forbehold om at nedlægge påstand om erstatning, nedlagde den 24. februar 2017 påstand om erstatning. Klagenævnet fandt, at Herlev Kommune skal betale 30.000 kr. med procesrente fra 24. februar 2017 til Tunstall. Herlev Kommune skal i yderligere sagsomkostninger til Tunstall betale 10.000 kr. Herlev Kommunes indbringelse af denne kendelse for domstolene inden 8 uger efter, at afgørelsen er meddelt parterne, har opsættende virkning, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 8, stk. 1.
Den 6. februar 2017 afsagde klagenævnet kendelse vedrørende påstand 4a, 5 og 6. Klagenævnet tog ikke stilling til påstand 1 – 3, 4b og 7. Tunstall, der havde taget forbehold om at nedlægge påstand om erstatning, nedlagde den 24. februar 2017 påstand om erstatning. Spørgsmålet om erstatning har været behandlet på skriftligt grundlag.
Tunstall har nedlagt følgende påstande:
Påstand 8
Herlev Kommune tilpligtes til Tunstall at betale 615.666,50 kr. med tillæg af procesrente, der for så vidt angår 359.985,60 kr. forrentes fra den 24. februar 2017 til betaling sker, og for så vidt de resterende 255.680,90 kr. forrentes fra den 27. marts 2017 til betaling sker.
Påstand 9 (subsidiær i forhold til påstand 8)
Herlev Kommune tilpligtes til Tunstall at betale 59.500 kr. med tillæg af procesrente fra den 24. februar 2017.
Klagenævnet udtaler, at Herlev Kommune er erstatningsansvarlig over for Tunstall. Påstand 8 tages ikke til følge, mens påstand 9 tages til følge med et beløb på 30.000 kr. med procesrente fra 24. februar 2017. Herlev Kommune skal derfor betale 30.000 kr. plus yderligere sagsomkostninger på 10.000 kr. til Tunstall.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.