Region Hovedstaden udbød en kontrakt om vedrørende rammeaftaler om levering af cochlear implantater og tilbehør. MED-EL Nordic blev ikke tildelt kontrakten og mener at Region Hovedstaden har handlet i strid med aftalegrundlaget i kontrakten, herunder at Region Hovedstaden har overtrådt ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne.
Ved udbudsbekendtgørelse af 19. oktober 2017 udbød Amgros to delkontrakter vedrørende levering af cochlear implantater og tilbehør. Delkontrakt 1 vedrørte levering til Region Hovedstaden, mens delkontrakt 2 vedrørte levering til tre andre regioner. Denne klage vedrører alene delkontrakt 1.
Den 21. december 2017 meddelte Amgros, at Region Hovedstaden ville indgå kontrakt med:
Den 9. september 2020 indgav MED-EL klage til Klagenævnet for Udbud. Klagen har været behandlet på skriftligt grundlag.
Klagenævnet udtaler:
Ad afvisningspåstanden
Region Hovedstaden indgik efter udbuddet en rammeaftale med fire virksomheder om køb af cochlear implantater, som var udformet dels som en kaskademodel, dels som en behovsmodel.
MED-EL har nedlagt påstande om, at Region Hovedstaden ved træk på rammeaftalen har handlet i strid med aftalegrundlaget i denne, herunder at Region Hovedstaden har overtrådt ligebehandlings- og gennemsigtighedsprincipperne. Efter klagenævnslovens § 2 finder loven blandt andet anvendelse ved håndhævelsen af udbudsloven. Klagenævnets har derfor kompetence til at tage stilling til påstandene. Afvisningspåstanden tages således ikke til følge.
Ad påstand 1 a og 1 b
Region Hovedstaden indgik i december 2017 en rammeaftale vedrørende cochlear implantater og tilbehør. Rammeaftalen med de fire leverandører var prioriteret, således at træk på rammeaftalen som udgangspunkt, jf. også det, der er anført ad påstand 2, skulle finde sted hos den bedst prioriterede, Cochlear, dog var regionen i overensstemmelse med aftalens indhold berettiget til at aftage produkter fra en af de øvrige virksomheder på rammeaftalen, såfremt en af betingelserne nævnt i aftalens pkt. 1- 6 var opfyldt.
Det fremgår af bemærkningerne til udbudslovens § 98 blandt andet, at ”ordregiverens behov vil derfor være udslagsgivende for hvilken leverandør, der tildeles den konkrete leveringsaftale.” Ligeledes fremgår det, at ”en ordregiver må dog ikke opgøre sit behov m.v. baseret på usaglige hensyn”, ligesom rammeaftaler ikke må misbruges eller anvendes på en sådan måde, at konkurrencen hindres, begrænses eller fordrejes.
De kriterier, der er fastlagt i rammeaftalen for køb af varer, er efter det oplyste anvendt i overensstemmelse med aftalens indhold. Region Hovedstaden har anvendt rammeaftalen i overensstemmelse med dennes indhold. Ved denne vurdering er det tillagt vægt, at der i hvert enkelt tilfælde knytter sig en lægelig vurdering af, hvilket implantat den enkelte patient bør have. Klagenævnet finder, at en ordregiver ikke har pligt til ved korrekt brug af parallelle rammeaftaler at dokumentere de enkelte træk på rammeaftalen.
Hverken påstand 1 a eller påstand 1 b tages derfor til følge.
Ad påstand 2
Ordregiver skal i medfør af udbudslovens § 174, stk. 1, når et udbud er afsluttet, udarbejde en skriftlig rapport indeholdende en række oplysninger, herunder også for afviklingen af udbuddet. Bestemmelsen angår også rammeaftaler. Formålet med bestemmelsen er at sikre gennemsigtighed om ordregiverens beslutninger truffet i forbindelse med udbudsprocedurer. Det fremgår af udbudslovens § 174, stk. 2, at bestemmelsen ikke gælder for kontrakt baseret på en rammeaftale i henhold til lovens § 97 og § 98, stk. 1, nr. 1.
Det følger af det anførte, at påstand 2 ikke tages til følge.
Ad påstand 3 a, 3 b, 4 a og 4 b
Da klagenævnet hverken har taget påstand 1 a, 1 b eller 2 til følge, er der ikke grundlag for at tage påstandene om ”uden virkning” eller annullation til følge
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.