Sydjysk Kommuneindkøb udbød en 4-årig rammeaftale om levering af diabetesartikler. Tildelingskriteriet var angivet som bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris på produkter vægtede 60 %, og sortimentsbredde vægtede 40 %. Mediq Danmark A/S har indgivet klage med påstand om Sydjysk Kommuneindkøb har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet
i udbudslovens § 2.
Der var indgivet 7 påstande og heraf bestemmes:
Ad påstand 3
Sydjysk Kommuneindkøb har handlet i strid med princippet om gennemsigtighed i udbudslovens § 2 ved at definere den ordregivende enhed på en uigennemsigtig måde.
Ad påstand 5
Sydjysk Kommuneindkøb har handlet i strid med princippet om ligebehandling- og gennemsigtighed i udbudslovens § 2 ved at have udbudt en uklar kravspecifikation.
Ad påstand 6
Sydjysk Kommuneindkøb har handlet i strid med princippet om gennemsigtighed i udbudslovens § 2 ved at have stillet mindstekrav, som efter deres beskaffenhed ikke er egnede som mindstekrav.
Klagenævnet tager ikke den del af påstand 5, som vedrører kravspecifikationens uegnethed til at danne ramme for afgivelse af tilbud, og den del af påstand 6, der vedrører ligebehandlingsprincippet, samt påstand 1-2 og 7 til følge.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til modparten.
Klagegebyret tilbagebetales.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.