I/S AffaldPlus genudbød leverance af maskine til behandlinger af kildesorteret bioaffald, og kontrakt blev indgået med Germidan Ecogi A/S. ReTec Miljø Aps mener, at AffaldPlus I/S har handlet i strid med udbudsloven ved at tildele kontrakten til Gemidan Ecogi A/S, idet AffaldPlus I/S allerede forinden udbuddet havde besluttet, at Gemidan Ecogi A/S skulle tildeles kontrakten.
Klagenævnet finder det ikke bevist, at I/S AffaldPlus forud for udbuddets offentliggørelse og/eller modtagelsen af alle tilbud havde besluttet, at Gemidan Ecogi A/S skulle tildeles kontrakten.
Klagen tages ikke til følge.
ReTec Miljø ApS skal i sagsomkostninger til I/S AffaldPlus betale 15.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse.
Klagegebyret tilbagebetales ikke.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.