D. 29/7 2021 udbød Aalborg Service A/S på vegne af Aalborg Forsyning A/S med tilhørende datterselskaber (”forsyningsselskaberne”) som et fælles, begrænset udbud efter forsyningsvirksomhedsdirektivet en rammeaftale for rådgivning til Aalborg Forsynings energidivision, 2022-2023. Udbuddet blev gennemført via udbudsplatformen Ethics og havde en værdi på 104 mio. kr. Forsyningsselskaberne underrettede COWI om, at virksomhedens tilbud var fundet ukonditionsmæssigt. Opsættende virkning er tidligere blevet afvist.
Klagenævnet fandt bl.a., at hverken mindstekravets formulering eller indholdet af udbudsmaterialet i øvrigt gør det uklart, hvordan mindstekravet skal opfyldes, og forsyningsselskaberne har derfor været berettiget til at håndhæve mindstekravet. Klagen tages ikke til følge.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.