D. 10. december 2021 udbød Vejle Kommune fire kontrakter om rengøring i kommunen til en samlet anslået værdi på 216 mio. kr. Sagen angår KN Rengørings deltagelse i dette udbud. Udbuddet omfattede daglig indvendig lokalerengøring og rengøringsrelaterede serviceopgaver i et stort antal af kommunens bygninger.
Herlev Kommune ophævede d. 19/8 2021 en kontrakt om rengøringsservice, som kommunen havde indgået med KN Rengøring v/Henrik Krogstrup Nielsen (”KN Rengøring”). Virksomheden havde efter kommunens opfattelse væsentligt misligholdt kontrakten. KN Rengøring bestred ophævelsen. Der opstod herefter også tvist mellem parterne om det økonomiske opgør i forbindelse med ophævelsen.
D. 10. december 2021 udbød Vejle Kommune fire kontrakter om rengøring i kommunen til en samlet anslået værdi på 216 mio. kr. Sagen angår KN Rengørings deltagelse i dette udbud. Udbuddet omfattede daglig indvendig lokalerengøring og rengøringsrelaterede serviceopgaver i et stort antal af kommunens bygninger.
Vejle Kommune havde i udbudsbekendtgørelsen fastsat, at den frivillige udelukkelsesgrund i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 4, (tidligere nr. 5) om udelukkelse af en ansøger i tilfælde af væsentligt misligholdelse og ophævelse af en offentlig kontrakt fandt anvendelse. Der var givet mulighed for, at ansøgeren kunne fremlægge tilstrækkelig dokumentation for at være pålidelig, jf. udbudslovens § 138.
KN Rengøring fremsatte d. 11/1 2022 anmodning om prækvalifikation og oplyste, at virksomheden ikke var omfattet af udelukkelsesgrunde. Virksomheden blev prækvalificeret og afgav tilbud d. 11/3 2022. Under evalueringen af tilbuddene fik Vejle Kommune aktindsigt i ophævelsen af kontrakten mellem Herlev Kommune og KN Rengøring. Efter at KN Rengøring havde fået mulighed for self-cleaning, besluttede Vejle Kommune d. 3/6 2022 at udelukke KN Rengøring fra udbuddet. Kommunen anførte, at den fremlagte dokumentation for virksomhedens pålidelighed ikke var tilstrækkelig, jf. udbudslovens § 138, stk. 3, nr. 3. Samme dag besluttede kommunen at tildele kontrakten til Forenede Service A/S.
Klagenævnet fandt bl.a. at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Vejle Kommunes vurdering, og kommunen har således påvist, at Herlev Kommune ophævede kontrakten med KN Rengøring på grund af forhold, som efter Vejle Kommunes skøn kan kvalificeres som væsentlig misligholdelse. Vejle Kommune har dermed dokumenteret i tilstrækkeligt omfang, at udelukkelsesgrunden i udbudslovens § 137, stk. 1, nr. 4, er opfyldt.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.