Holbech Lys har klaget over et udbud gennemført af DSB på baggrund af en kvalifikationsordning oprettet i overensstemmelse med det dagældende forsyningsvirksomhedsdirektivs artikel 53. Udbuddet vedrørte udvikling, levering og montering af LED-lysarmaturer til DSB Stationer. Holbech Lys mente ikke, at den vindene tilbudsgiver, DSB Lys i Glostrup, har opfyldt kravspecifikationen og hævder derfor, at leverandøren vandt opgaven på et forkert grundlag.
Klagenævnets kompetence omfatter efter lov om Klagenævnet for Udbud kun udbudsretlige spørgsmål og ikke kontraktretlige spørgsmål, herunder om der er sket misligholdelse af en indgået kontrakt. Den foreliggende klage falder dermed uden for klagenævnets kompetence, og klagen afvises allerede som følge heraf. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales til Holbech Lys, og Holbech Lys skal ikke betale sagsomkostninger til DSB.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.