Region Midtjylland udbød bygge- og anlægsarbejde til etablering af Serviceby til nyt hospital. LH-Gulve A/S blev prækvalificeret, men Region Midtjylland annullerede herefter udbuddet. LH-Gulve A/S har klaget over Region Midtjylland, da firmaet hævder, at regionen har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet ved annullering af udbuddet.
Der er ikke grundlag for at antage, at Region Midtjylland ved at annullere udbuddet har forfulgt et formål, der er i strid med ligebehandlingsprincippet eller i øvrigt må anses for usagligt. Region Midtjylland var således berettiget til at annullere udbuddet. Klagen tages ikke til følge.
LH-Gulve A/S skal i sagsomkostninger til Region Midtjylland betale 20.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse. Klagegebyret tilbagebetales ikke.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.