Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S udbød en rammeaftale vedrørende anskaffelse af it-løsninger. Magenta ApS blev ikke tildelt kontrakten og mener at SKI har handlet imod principperne om gennemsigtighed og ligebehandling.
Ved udbudsbekendtgørelse af 29. maj 2018, der blev offentliggjort den 31. maj 2018, udbød Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S (SKI) en rammeaftale vedrørende anskaffelse af it-løsninger benævnt ”02.18 it-løsninger og projekter” som begrænset udbud efter udbudsloven. Rammeaftalen trådte i kraft den 31. maj 2019.
Den 28. februar 2020 inviterede Region Hovedstaden, Center for It, Medico og Telefoni alle leverandørerne på SKI 02.18 til at deltage i et miniudbud vedrørende Agil PDP.
Region Hovedstaden modtog inden tilbudsfristens udløb den 13. marts 2020 tilbud fra fire tilbudsgivere: Netcompany A/S, Peytz & Co. A/S, ProActive A/S og Konsortiet Septima P/S og Magenta ApS (“konsortiet”).
Den 19. maj 2020 besluttede Region Hovedstaden at indgå kontrakt med Peytz & Co. A/S.
Den 29. maj 2020 indgav Magenta ApS klage til Klagenævnet for Udbud over Region Hovedstaden. Klagen har været behandlet skriftligt.
Herefter bestemmes:
Klagen tages ikke til følge.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.