Kystdirektoratet udbød en kontrakt om kystfodring på den jyske vestkyst og oprensning i havnebassiner, indsejlinger og sejlløb primært langs den jyske vestkyst og i Limfjorden. SIC var ikke blandt tilbudsgiverne
og havde heller ikke ansøgt om at blive prækvalificeret til at afgive tilbud. SIC mener at Kystdirektoratet har handlet i strid med udbudsloven.
Ved udbudsbekendtgørelse af 17/12-19, udbød Kystdirektoratet som begrænset udbud efter udbudsloven en kontrakt om kystfodring på den jyske vestkyst og oprensning i havnebassiner, indsejlinger og sejlløb primært langs den jyske vestkyst og i Limfjorden. Tildelingskriteriet var laveste pris.
Ved udløbet af fristen for afgivelse af tilbud den 24/3-20 havde Kystdirektoratet modtaget fire tilbud, hvoraf ét var ukonditionsmæssigt. SIC – Skagen Innovation Center var ikke blandt tilbudsgiverne og havde heller ikke ansøgt om at blive prækvalificeret til at afgive tilbud. Kystdirektoratet tildelte kontrakten til Rohde Nielsen, som havde afgivet den laveste samlede evalueringstekniske pris. Efter udløbet af standstill-perioden indgik Kystdirektoratet og Rohde Nielsen A/S den 30/4-20 kontrakt.
Den 4/5-20 indgav SIC klage til Klagenævnet for Udbud over Kystdirektoratet. SIC fremsatte ved klagens indgivelse anmodning om, at klagenævnet i medfør af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 1, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning. Ved brev af 13/5-20 henstillede klagenævnet til SIC at formulere påstande, som mere præcist beskrev de overtrædelser, som Kystdirektoratet havde gjort sig skyldig i. Den 18/6-20 besluttede klagenævnet ikke at tage stilling til anmodning om opsættende virkning med henvisning til, at der ikke var grundlag herfor, idet Kystdirektoratet og Rohde Nielsen A/S havde indgået kontrakten den 30/4-20. Sagen har været sat i bero fra den 16/7 til den 14/9-20 på Kystdirektoratets behandling af en anmodning fra SIC om aktindsigt.
Herefter bestemmes: De dele af påstand 1 og 4, der angår overtrædelse af udbudslovens § 1, afvises. De resterende dele af disse påstande tages ikke til følge.
Påstand 2 afvises.
Påstand 3 tages ikke til følge.
SIC – Skagen Innovation Center skal i sagsomkostninger til Kystdirektoratet betale 30.000 kr., der betales inden 14 dage efter modtagelsen af denne kendelse. Klagegebyret tilbagebetales ikke
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.