Velkommen til Vidensbanken

Dommen omhandler: Præjudiciel forelæggelse – fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet på baggrund af Ruslands handlinger, der destabiliserer situationen i Ukraine – forordning (EU) nr. 833/2014 – artikel 5k, stk. 1, litra c) – forbud mod at tildele eller fortsætte gennemførelse af offentlige kontrakter eller koncessionskontrakter til eller med fysiske eller juridiske personer, enheder eller organer, der handler »på vegne af eller efter anvisning fra« en »enhed som omhandlet i nærværende stykkes litra a) eller b)« – en medlemsstats myndigheders tildeling af en offentlig kontrakt til et hjemmehørende selskab, hvor to af de tre medlemmer af bestyrelsen er russiske statsborgere, og hvor en af disse russiske statsborgere, ud over at være selskabets bestyrelsesformand og administrerende direktør, også er enedirektør i det pågældende selskabs moderselskab

Præjudiciel forelæggelse om direktiv 2014/24/EU, artikel 72 – hvorvidt en ændring af vederlagsmodellen i en rammeaftale (balancen mellem faste og variable priser) er en ændring af aftalens “overordnede karakter”, når den samlede kontraktværdi kun påvirkes marginalt (art. 72, stk. 2).

Spørgsmålet angik bl.a., om Kommissionen i en statsstøttesag skal forholde sig til overholdelsen af udbudsreglerne (direktiv 2014/25/EU) ved direkte tildeling af bygge- og anlægskontrakten.

Sagerne udspringer af flere polske tvister. For udbudsretten er det især sag C-459/23 (E. S.A. mod W. sp. z o.o. og Bank S.A.) om en langvarig aftale vedr. grønne certifikater for elektricitet (oprindelsescertifikater) og spørgsmålet, om aftalen var omfattet af udbudsreglerne.

»Præjudiciel forelæggelse – koncessioner – koncessioner, der er blevet tildelt en in house-enhed – direktiv 2014/23/EU – artikel 43, stk. 1, litra c) – ændring af koncessionen på et tidspunkt, hvor koncessionshaveren ikke længere er en in house-enhed – ændring »affødt« af uforudsigelige omstændigheder – direktiv 89/665/EØF – indirekte kontrol af den oprindelige tildeling af en koncession«

Den præjudicielle anmodning er blevet indgivet til EU-domstolen i forbindelse med en tvist mellem en sammenslutning bestående af CRRC Qingdao Sifang og Astra Vagoane Călători SA (herefter samlet »sammenslutningen«) på den ene side og Autoritatea pentru Reformă Feroviară (myndigheden for reform af jernbanesektoren, Rumænien) (herefter »ARF«), en ordregivende enhed i Rumænien, og Alstom Ferroviaria SpA på den anden side vedrørende ARF’s beslutning om at udelukke denne sammenslutning fra en udbudsprocedure vedrørende levering af elektriske togsæt og af vedligeholdelses- og serviceydelser vedrørende disse tog med den begrundelse, at CRRC Qingdao Sifang, der er det ledende selskab i den nævnte sammenslutning, har hovedsæde i Kina.

» Præjudiciel forelæggelse – transport – offentlig personbefordring med jernbane og ad vej – forordning (EF) nr. 1370/2007 – offentlig personbefordring med bus – artikel 5, stk. 2, tredje afsnit, litra c) – indgåelse af kontrakter om offentlig trafikbetjening – indgåelse af en kontrakt om levering af offentlige bustransportydelser – indgåelse i form af en koncessionskontrakt om tjenesteydelser – en kompetent lokalmyndigheds indgåelse af en kontrakt med en intern operatør uden forudgående udbud – artikel 5, stk. 3 – udbud om indgåelse af en kontrakt – en anden kompetent lokalmyndigheds indgåelse af en kontrakt om levering af offentlige bustransportydelser – den interne operatørs deltagelse – betingelser «

» Præjudiciel forelæggelse – indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter – direktiv 2014/24/EU – artikel 42 – tekniske specifikationer – formulering – den udtømmende karakter af listen i artikel 42, stk. 3 – udbud med krav om, at kloakeringsarbejde udføres med rør af stentøj og beton – udelukkelse af kunststofrør – artikel 42, stk. 4 – henvisning til en type eller til en bestemt produktion – tilfælde, hvor henvisningen skal ledsages af udtrykket »eller tilsvarende« «

Visoki upravni sud (Den Kroatiske Øverste Forvaltningsdomstol) havde anmodet EU-Domstolen om en præjudiciel afgørelse ifm. et tyrkisk selskabs udfordring af en kroatisk afgørelse om offentlige indkøb. Sagen rejste spørgsmål om økonomiske aktørers rettigheder fra tredjelande, som Tyrkiet, i forbindelse med deltagelse i offentlige udbudsprocedurer i EU.
Domstolen konkluderede, at direktiv 2014/25/EU, som regulerer indkøb inden for vand-, energi-, transport- og postsektorerne, ikke gælder for operatører fra tredjelande, der ikke har indgået gensidige aftaler med EU, såsom Tyrkiet. Anmodningen om præjudiciel afgørelse er derfor uantagelig.