Chefarkitekt Poul Janum fra Creo Arkitekter fortæller lidt om Guldborgsund Kommunes nyeste folkeskole – et projekt til 125 mio. kr.
Bygherre: Guldborgsund Kommune
Arkitekt: Creo arkitekter
Omfang: Nybygget folkeskole, tre spor – vundet konkurrence februar 2014
Areal: 9.400 m²
Gennemført: 2014 – 2016
Budget: 125 mio. kr.
Samarbejde: Byggefirmaet Brdr. Pedersen A/S, tnt arkitekter, Møller & Grønborg og OBH Rådg. Ingeniører
Sophieskolens udformning tager udgangspunkt i campus-tanken. Campus som en gruppe af bygninger, bundet sammen ved deres anvendelse og beliggende i et landskab, hvor de præsenteres for den ankommende i bevægelsen gennem campus området. En skole med 3 spor og 10. klassecenter er en stor enhed, og enheden er derfor nedbrudt til mindre grupper bundet sammen af et fællesskab i midten. Fællesskabet repræsenteres i de store fællesfunktioner som ankomst, multisal, mediatek og kantine, som udgør skolens hjerte.
De øvrige funktioner fremstår som selvstændige bygninger for indskoling, udskoling, faglokaler, 10. klassecenter og administration. På den måde opnås “skolen i skolen”, hvor de enkelte enheder fremstår som overskuelige størrelser, og elever og personale har let ved at skabe et tilhørsforhold til hjemområdet.
De enkelte huse er tunge volumener, opført i beton og murværk, mens fællesarealerne fremstår lette og transparente med glas-alu facader.
Det er chefarkitekt Poul Janum fra Creo arkitekter, der fortæller om skolen i videoen.
Se flere videoer om skolebyggeri.
Merkurs Plads 4, 4800 Nykøbing Falster
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.