Nohrcon har overrakt prisen for ’Årets kontorbyggeri 2023’ til teamet bag DFDS’ nye domicil i Københavns Nordhavn. Et arkitektonisk vartegn med maritime associationer, som på fantasifuld vis integrerer både beliggenhed og brugernes identitet i hjertet af den historiske havn. En offentlig afstemning og en fagjury udpegede vinderen, som med fokus på moderne, aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer, medarbejdertrivsel og bæredygtighed – er honoreret med DGNB Guld. Fagjuryen fremhæver den bygningsmæssige genialitet i form af et hus, der i helt sjælden grad fortæller historien om det selskab, der er bag murene.
(Billedet øverst: Repræsentanter fra vinderteamet bag Årets kontorbyggeri 2023 – DFDS’ nye domicil. Foto: Nohrcon)
Nohrcon kårer for fjerde år i træk Årets kontorbyggeri for at fremhæve nogle af de projekter, der er med til at sætte kursen for fremtidens kontormiljø – så andre kan lade sig inspirere. Det er også formålet med Konferencen om indretning af fremtidens kontor, som kåringen er optakt til.
Sidste år gik prisen til transformationen af DSB’s gamle godsbanehotel i København – til det moderne kontorhus, KB32. I år kæmpede flere københavnerprojekter mod nye, spændende kontormiljøer i Aarhus og Odense. Fem fantasifulde projekter, der fortæller historien om de virksomheder, der er havnet i dem – men ét sejlede de andre agterud.
Repræsentanter fra vinderteamet mødte op i DFDS’ nye domicil for at modtage Nohrcons pris. Heriblandt:
Ida Kamp Holmstrøm, Nohrcon, holder tale ved kåringen af Årets kontorbyggeri 2023. Foto: Nohrcon.
DFDS’ nye domicil i Københavns Nordhavn ligger som et arkitektonisk vartegn, der både i udformning og placering giver maritime associationer til et stort skib, der ligger for anker og skuer majestætisk ud mod verdenshavene.
Indvendigt er der også tydelige referencer til DFDS’ kendte passagerskibe. På de øverste ”dæk” er der møderum, auditorium, kantine og tagterrasser. I kantinen kan der afholdes arrangementer efter arbejdstid, og auditoriet er et multirum, der kan bruges til foredrag, medarbejderevents eller motionsområde. I stueetagen ligger café og reception, og på de øvrige etager er der moderne, aktivitetsbaserede arbejdsmiljøer.
Planløsningen er fleksibel, hvis nye behov opstår i fremtiden, og bæredygtighed har været i fokus med miljørigtige kvalitetsmaterialer, godt indeklima og lavt energiforbrug, som har resulteret i bæredygtighedscertificeringen DGNB Guld.
”Bæredygtigt, fleksibelt og fremtidssikret. Færge på land i moderne rammer. En ejendom, der vil være en del af havnen i mange år fremover.”
”Her er der for alvor tale om et byggeri, der integrerer sin beliggenhed og sin brugers identitet. Byggeriet er overordentligt vellykket, fint placeret og med et tydeligt visuelt DFDS-færge-udtryk, der dog sagtens vil kunne anvendes af fremtidige brugere med en anden identitet. Interiør er fleksibelt, planløsningen velgennemtænkt, og materialevalget er typisk nordisk og i god kvalitet.”
”Arkitektonisk vidunder, byggemæssig genialitet, fantastisk at tegne og opbygge nyt domicil som er tænkt som et af deres egne skibe. Medarbejderne har de bedste forudsætninger for at trives hele vejen rundt. Et hus der i helt sjælden grad fortæller historien om det selskab, der er bag murene.”
”Vi er stolte, når vi hver dag kan betragte DFDS’ hovedkontor fra vores eget domicil på Langelinie Allé. Når vi har tilfredse lejere hos DFDS, er vi også lykkedes med at gøre en god investering på vegne af vores medlemmer. Men det er ikke blot udefra, at byggeriet udgør et arkitektonisk varemærke, der samler nærområdet på Marmormolen. DFDS bærer selv en stor del af æren med deres vedholdende engagement i at opnå gennemtænkte løsninger, der giver den brugervenlighed og den fleksibilitet, som møder den enkelte medarbejders behov. Samarbejdet har resulteret i en bæredygtighedscertificeret løsning, hvor alt fra mere klimavenlige materialer, design, energioptimering, funktionalitet i et dynamisk og sundt indeklima og møbler produceret af genanvendte plastikmasser fra havet bidrager positivt til den helhed, der gør det til Årets Kontorbyggeri 2023.”
“Vi er stolte over, at vores nye hovedkvarter modtager denne pris. Bygningen er en unik og moderne arbejdsplads med en fantastisk udsigt til vores færger lige uden for vores vinduer. Vi vil gerne have, at vores kolleger er glade for at komme ind på kontoret hver dag, og jeg tror, at vores hovedkvarter giver et motiverende arbejdsmiljø med fleksible arbejdspladser, der fremmer innovation, læring og samarbejde på tværs af afdelinger. Vores hovedkvarter er bygget med DGNB Guld-certificering og bæredygtighed for øje, hvilket afspejler vores grønne ambitioner i DFDS. Mere end 50 DFDS-kolleger har været involveret i projektet for at skabe det bedst mulige arbejdsmiljø, så denne pris er også et vidnesbyrd om deres hårde arbejde.”
”Vi tegnede dette hus ud fra en drøm om at designe et markant vartegn for Københavns havn, som samtidig kunne sætte de ansattes trivsel i højsædet og indfri DFDS og PensionDanmarks høje ambitioner på bæredygtighedsområdet. Jeg føler, at vi i fællesskab har fået skabt en inspirerende arbejdsplads, der peger ind i fremtiden ved at understøtte nye, innovative måder at arbejde og samarbejde på i arkitektoniske rammer, som på ret unik vis kommunikerer DFDS’ værdier og historie. Jeg ser denne pris som et udtryk for, at vores drøm er blevet virkeliggjort – og som en cadeau til alle, der har været involveret på projektet.”
”Interiøret skulle afspejle DFDS’ kultur og rødder indenfor transport – på land og til havs. Desuden skulle organisationens transformation til en højteknologisk virksomhed med samarbejde og bæredygtighed som kerneværdier – være synlig. DFDS´ nye indretning er resultatet af en spændende bottom-up proces, der inkluderede både medarbejdere, ledelse, forandringskonsulenter og os som indretningsarkitekter. En synlig, designmæssig identitet i kombination med et hav af muligheder for at arbejde og mødes har formet et hus, med stor intern ejerskabsfølelse. Det motiverer, inspirerer og giver lyst til at møde ind mandag morgen. Vi er ubeskriveligt stolte og taknemlige for at have været en del af dette projekt!”
”Det har været et rigtig spændende projekt, hvor vi sammen med PensionDanmark og DFDS har haft fokus på ansvarlige materialer og løsninger. Vi er meget stolte af resultatet, fordi vi i konstruktivt samarbejde med alle parter er kommet i mål med et virkelig vellykket hus, både arkitektonisk og i udførelsen. Vi ser derfor frem til det fortsatte arbejde på bygherrens ’søsterprojekt’ i forlængelse af DFDS’ domicil.”
PensionDanmark // DFDS // PLH Arkitekter // NCC // SWECO // RITA arch
Peter Green Melgaard, Kommunikations- & marketingansvarlig, tlf.: +45 60 15 71 15, e-mail: pm@nohrcon.com
PROGRAM FOR TEMAUGEN:
Tilmeld dig Nohrcons nyhedsbrev om kontorbyggeri, hvis du gerne vil holde dig opdateret på vores arrangementer på området.
Vi bruger cookies til at forbedre hjemmesiden og din brugeroplevelse. Læs mere om vores brug af cookies og vores privatlivspolitik.