Kom med på studietur, når vi besøger nye spændende kontorbyggerier i København!
Tilmeld 3, betal for 2 indtil 15. marts
På denne dag får du en unik chance for at komme på besøg i nogle af de mange spændende kontorbyggerier, som er åbnet i København og omegn de seneste år.
Hvem kan deltage?
Alle med professionel interesse for kontorindretning og planlægning af fremtidens kontorbyggeri.
Sammensæt dit eget program
Under temaugen kan du både deltage i vores kontorkonference og vores studietur. Læs mere om dagene:
På turen skal vi blandt andet se:
Samspillet i Musicon-bydelen, Roskilde I den nye, pulserende bydel Musicon i Roskilde er ambitionen at samle kunstnere, designere, musikere og kreative virksomheder. Det har de mulighed for i det 5.000 m² store erhvervshus Samspillet. Her kan både nystartede iværksættere og store, etablerede virksomheder nye godt af det innovative miljø fordelt på 6 etager. I stueetagen er der mødecenter og fælleskantine, som er åben for offentligheden som café om eftermiddagen/aftenen. De store glasfacade i nederste del af huset skaber en åben og imødekommende atmosfære for både brugere af huset og forbipasserende på gaden. De rå rammer med blotlagt beton og iøjnefaldende kunst både indvendigt og udvendigt af Christian Lemmerz understøtter den kreativitet, mangfoldighed og dynamik, der foregår blandt husets ca. 300 medarbejdere. Rundvisning ved Anders Warmdahl Mikkelsen, business area manager, associated partner og arkitekt MAA, Arkitema
Nyt skræddersyet hovedsæde til DFDS De ca. 700 medarbejdere på DFDS’ hovedkontor har taget deres nye, moderne kontordomicil i brug i starten af 2022. I hele projektet var der en grundig brugerinddragelsesproces, hvor alle afdelinger blev spurgt om deres behov og ønsker til det nye kontor. Kontoret er DGNB-guldcertificeret og ambitionen er, at det skal være klimaneutralt i 2050. Derfor er der bl.a. solceller på taget, og bygningen er opført med Co2 optimeret betonkonstruktion, dynamisk facade, kalkmørtel og certificeret træ. Alle møbler og anden indretning er valgt og fremskaffet med fokus på miljø i både valg af materialer, oprindelse og leveringsafstand. Medarbejderne dyrke yoga eller boldspil i det store auditorie med sportsgulv, og der er også et hvilerum til dem, der har brug for at restituere i løbet af arbejdsdagen. Kontoret er indrettet efter free-seating konceptet, som betyder, at der er ca. 550 arbejdspladser til ca. 700 medarbejdere. Rundvisning ved Steffen Conradsen, Head of Facility Management & Global Director Health & Safety, DFDS & Søren Mølbak, direktør og partner, PLH Arkitekter |
Priser:
25. april: studietur til nye og renoverede kontorer | 4.999,- |
26. april: konference om kontorbyggeri og -indretning | 4.999,- |
Tilvalg: Udstilling
Udstilling på ca. 2×2 meter på konferencedagen d. 26. april | 3.999,- |
Alle priser er ekskl. moms
Hvad er inkluderet i prisen?
Du får lækker forplejning i løbet af dagene: morgenmad (kun d. 26. april), frokost, vand, kaffe/te og frugt/snack. Er du tilmeldt konferencen, får du også talernes slides efter konferencen. På studieturen er der naturligvis transport til besøgsstederne inkluderet.
Tilmeld 3, betal for 2
Tilmeld 3 deltagere og få den ene gratis! Deltagerne skal tilmeldes samlet. Gælder til og med d. 15. marts.
Er I mange deltagere? Køb et klippekort
Du kan også købe et klippekort på 5, 7, 10 eller 20 klip. Du sparer op til 2.499 kr. pr. dag! Klippekortet kan bruges af alle ansatte i virksomheden og på alle Nohrcons arrangementer. Ét klip = én arrangementdag. Se priser og læs mere her. Kan ikke kombineres med tilmeld 3, betal for 2.
Vi mødes på Banegårdspladsen under det digitale ur udenfor.